|
|
Adfærds terapiAdfærdsterapi bygger på den antagelse af vores handlinger, følelser, fysisk reaktioner og handlinger påvirker hinanden gensidigt. Dette vil sige, at i det øjeblik vi ændrer vores adfærd, vil vi også påvirke den måde vi tænker, vores følelser og vores kropslige reaktioner. I behandlingen af angst er der rigtig god dokumentation for, hvorledes adfærdsterapien kan hjælpe til at sænke angstniveauet. Metoden, der bruges til behandling af angst, kaldes eksponering. Rationalet i eksponering er, at klienten med angst udsættes for netop det han eller hun er bange for, og dermed får en erfaring for at det ikke er så farligt, som tankerne, følelserne og de kropslige reaktioner "bilder" en ind. Den adfærdsterapeutiske behandling af angst, kan selvfølgelig kun anvendes, såfremt, der er tale om overdreven eller irrationel angst, som hæmmer klienten i at leve en normal tilværelse eller at gøre ting, som han eller hun egentlig ønsker. Et eksempel kan være angsten for edderkopper: Nogle edderkopper er farlige, men de optræder så uhyre sjældent i Danmark, at det ikke er realistisk at få en voldsom angstreaktion ved synet af en edderkop. I adfærdsterapeutisk behandling af angsten for edderkopper (araknofobi), vil man typisk langsomt nærme sig det at have med edderkopper at gøre. Indledningsvist kan det være ved at forestille (visualisere) sig en edderkop i nærheden eller måske ligefrem kravlende på ens hånd. Et næste skridt kan være at være i lokale med en edderkop og til sidst måske at røre ved en. Gradvist at nærme sig det angstfyldte og få gentagne oplevelser med godt at kunne dette, vil påvirke og reducere den angst, som krop, følelser og tanker signalerer. Målet er ikke, at du elsker edderkopper, højder, flyveture mv., men at du kan gøre det uden at føle et overvældende ubehag. Kort sagt, at du kan fungere normalt. Adfærdsterapien kombineres meget ofte med den kognitive terapi, og kaldes så kognitiv adfærdsterapi. Den kognitive terapi har et lignende rationale til grund, men arbejder med tanker frem for adfærd. |
Om metoder og psykologiske retninger? |
|
|
Lyngby Hovedgade 39, 2.th, 2800 Kgs. Lyngby (tlf: 2684 4596)
Det sker i centret
|
Bachs
Kom og hør om |